Ydeevnen af renrumshandsker vurderes primært gennem en række standardiserede testmålinger, der tjener som kernegrundlaget for at vælge handsker til at opfylde kravene i specifikke rene miljøer.
Renhedstestning anvender primært LPC (Liquid Particle Count) test til at vurdere partikelniveauer på handskens overflade; renhedsklassen skal matche driftsmiljøet med almindelige standarder, herunder ISO 14644-1, IEST-RP-CC005.3 og ASTM D6978. For eksempel i farmaceutiske Grad A/B-zoner er kravet, at partikler større end 0,5 µm på handskeoverfladen skal være færre end 1.500 pr. m².
Test af kemiske kontaminanter inkluderer NVR (Non-Volatile Residue), FTIR (Fourier Transform Infrared Spectroscopy), IC (ionkromatografi) og GC (gaskromatografi) test, der anvendes til henholdsvis at detektere ikke-flygtige rester, forurenende stoffer, såsom organiske koncentrationer og forurenende stoffer i silikoneolie.
Fysisk præstationstest dækker målinger såsom trækstyrke, brudforlængelse og punkteringsstyrke for at evaluere handskernes holdbarhed og beskyttelsesevne.
Anti-statisk ydeevne vurderes via ESD-test (elektrostatisk udladning)-specifikt elektriske modstandsmålinger; overflademodstanden for anti-statiske handsker bør typisk forblive stabil inden for 10⁶–10⁹ Ω-området.
Med hensyn til biosikkerhedstestning er endotoksinkontrol særligt kritisk i biofarmaceutiske produkter, hvor FDA specificerer grænser i forhold til EU/enhed.
